Horsens Golfklub  
 
Print

Golf for alle

 

Golf for alle har et eller flere formål

Golf for alle er en ny forening, der er stiftet i 2008 i Horsens af en person, der blev ramt af en hjerneblødning i 2001 med halvsides lammelser til følge. Han har på egen krop følt, hvad det vil sige at være bundet til en kørestol igennem 3 år.

Før skaden indtraf, var han meget aktiv på det sportslige plan, hvor han både løb meget og dyrkede  kampsporten  judo igennem 17 år. Det var, som man kan forestille sig, et stor slag at skulle tilbringe resten af livet i en kørestol, som der var udsigt til. Han forlod sygehuset med beskeden om, at man også godt kan få et godt liv i en kørestol!

Men hvad er et godt liv ? Det er jo en individuel betragtning. Han mener, at man kan finde nye veje til et mere frit og uafhængigt liv og gøre tingene selv med et bedre liv og større livskvalitet, trods det at han kun har een arm, der virker i dag. Han bruger ordene når man ikke har det, man skal bruge, må man bruge det, man har.

Som sagt så gjort ! Han gik ombord i golfspillet  i 2004 med een arm, og det har givet ham meget styrke i hans ellers helt lammede ben, fordi man kommer ud for så mange ujævnheder på en golfbane, at det er nødvendigt at skulle bruge sine ben mere og mere for at gøre golfspillet så normalt så muligt. Det betyder i hans tilfælde, at benet er blevet styrket så meget, at gangfunktionen er blevet måske ikke helt som før, men så alligevel så meget, at han i dag kan gå 5-8 km uden problemer.

Det er baggrunden for, at han har startet foreningen Golf For Alle. Netop for at vise at det hjælper noget at gøre noget.  Samtidig også for at give andre mulighed for at få oplysninger og hjælp til at komme i gang med en sportsgren, der måske også kan give dem styrke og kræfter til at forbedre deres selvværd og livsmod, trods den modgang de har haft.

Har du spørgsmål eller bare vil vide lidt mere om hvordan man kommer i gang, er du velkommen til at kontakte  mig på tlf. 22199184 eller på mail bjarneskovgaard@stofanet.dk eller en af de øvrige i bestyrelsen.


MVH.
Bjarne Pedersen
Formand
Golf For Alle


  • Hvem kan have gavn og nytte af denne sport
  • Handicappede og bevægelseshæmmede
  • Svært overvægtige
  • Ældre med store og små skavanker
  • Sklerosepatienter
  • Hoftepatienter
  • Hjertepatienter

Ps. Golf for alle er også for de pårørende og deres venner.

Vi har rummelighed og forståelse for den enkeltes problemer.

Så henvend jer bare - hos os er der ingen dumme spørgsmål.

 

 

Golf for alle
Fussingsvej 49
8700 Horsens
 
Tlf.:
Fax:
Mail:
2219 9184

golfforalle@gmail.com

 

golfforalle.com/