Horsens Golfklub  
 
Print

Sekretariat

Regionsgolf 2018

torsdag d. 23. november 2017 kl. 14:20

 

Du kan nu tilmelde dig til Danmarks største holdturnering for klubgolfere

Mange golfspillere har på et tidspunkt i deres liv dyrket en eller anden form for konkurrence idræt, og måske savner spændingen og intensiteten ved at deltage på et hold. Kun de færreste er dygtige nok til at spille sig ind på et af klubbens divisionshold, men så er der Regionsgolf.

 

Er du fuldgyldigt medlem af golfklubben og har du lyst til at deltage i denne holdturnering, kan du tilmelde dig via golfbox.

Der er 6 spillere på et hold. Men der vil altid være afbud og lign., så der vil altid være brug for flere interesserede spillere.

 

Forudsætningen for at der tilmeldes et hold er, at der kan udpeges en holdkaptajn. Holdkaptajnen er selvskreven spiller på holdet.(der er fundet holdkaptajn til A-B-C-holdet)

 

Ved evt. overtegning på et eller flere af de respektive hold vil holdkaptajnerne tage stilling til hvem der deltager.

 

Tilmeldingen af hold forudsætter ligeledes at min. 8 medlemmer heraf min. 2 damer ønsker at spille på holdet.

 

De indledende kampe spilles fra slut april til ultimo juni.

 

Spilleform:
Der spilles hulspil over 18 huller.
Der spilles tre udekampe og tre hjemmekampe i hver indledende gruppe.
1 damesingle, 3 herresingler og 1 mixed foursome.
Der spilles fra scratch i alle rækker.
Hvert hold består af 2 damer og 4 herrer.

 

Deltagere:
Spillerne skal være fyldt 21 år inden udgangen af det år, hvor turneringen afholdes.
Spillerne kan kun spille for hjemmeklubben.
Fleks medlemmer kan ikke deltage.
Spillerne skal have EGA-handicap for at kunne deltage i turneringen.

 

Der spilles og tilmeldes hold i følgende rækker:

 

Senior B-række 
Skal være fyldt 50 år inden udgangen af det år, hvor turneringen afholdes.
Der er ingen hcp.krav

 

A, B, C, D-række
A-rækken – spillere med et handicap på min. 4,5 
B-rækken – spillere med et handicap på min. 11,5   
C-rækken – spillere med et handicap på min. 18,5 
D-rækken – spillere med et handicap på min. 26,5 - mere

 

Tilmelding af hold i de enkelte rækker forudsætter at der senest den 5. december 2017 på hvert hold er 2 damer og 8 herrer og der er fundet en holdkaptajn (Holdkaptajn er fundet til A-B-C rækken)

 

Det er gratis at spille – kun kørsel og mad skal der betales for.

 

Hjemmeside adressen for Regionsgolf kan du finder her (Senior & Veteran Vest samt A B C D Vest), hvor du kan læse mere.

 

Yderligere information kan fås ved Karsten Sørensen, Club Manager eller Susanne, Sekretær på tlf. 7561 5151